Formål og strategi
Foreningens formål: Gymnasieskolernes Rektorforening er interesseorganisation for de omkring 145 selvejende offentlige gymnasier og hf-kurser i Danmark. Foreningens formål er at tale gymnasiernes sag i forhold til offentlige myndigheder og lovgivere og at være sektorens talerør i den offentlige debat. Med mandat fra foreningens medlemmer fastlægger bestyrelsen foreningens politik.
Foreningens visionære mål
Rektorforeningen vedtog i 2008 tre visionære mål, som altid er de overordnede pejlemærker i foreningens arbejde:
• Rektorforeningen vil være den toneangivende aktør på gymnasieområdet i Danmark – og derigennem sætte dagsordenen for udviklingen i det almene gymnasium
• Rektorforeningen vil sikre sammenhæng mellem finansiering, myndighedskrav og omkostningsniveau i sektoren – og derigennem sikre de bedst mulige rammevilkår for det almengymnasiale område som helhed
• Rektorforeningen vil understøtte gymnasieskolernes drift – og derigennem sikre en øget kvalitet i opgaveløsningen på en række centrale områder
Strategi 2015
Foreningen har netop formuleret Strategi 2015. Strategien består af otte indsatsområder, som de kommende år bliver fundamentet for foreningens politik og prioriteringen i det daglige arbejde.
Rektorforeningen vil frem mod 2015 arbejde målrettet for:
• Klare og tydelige uddannelsesprofiler. Der findes i dag et væld af ungdomsuddannelser, og det kan være svært for unge at overskue markedet. Derfor vil Rektorforeningen arbejde for at tydeliggøre profilen på stx og hf. De unge skal vide, hvad uddannelsen indebærer – og hvad de kan bruge den til bagefter.
• Et landsdækkende gymnasie- og hf-udbud. Afstanden til skolen er en afgørende faktor for, om de unge tager en ungdomsuddannelse. Derfor skal vi sikre, at der også i fremtiden er gymnasier tæt på, hvor de unge bor.
• Et sammenhængende uddannelsessystem. Gymnasiet og hf er en del af et større uddannelsessystem. Eleverne kommer fra grundskolen og skal bagefter videre i uddannelsessystemet – og her skal der være sammenhæng hele vejen. Derfor skal vi sikre, at gymnasie- og hf-eleverne både kommer til og forlader gymnasiet med de rette kompetencer – og at der er sammenhæng i lovgivningen, så skift mellem uddannelsesniveauer forløber uden unødvendige forhindringer.
• En rummelig, inkluderende og udfordrende gymnasieskole. Gymnasiet og hf er for de fleste. Uddannelserne skal kunne rumme både de elever, som har brug for ekstra hjælp og de elever, som har brug for ekstra udfordring. Undervisning skal foregå sådan, at alle elever får det maksimale udbytte af undervisningen.
• Fremtidssikring af fagligheden i gymnasiet. Gymnasiet og hf producerer studenter til fremtidens arbejdsmarked. Derfor skal den faglige udvikling i gymnasiet være under konstant evaluering, så den på balanceret vis afspejler kompetencekravene på arbejdsmarkedet.
• Stærke ledere, stærke institutioner. Som selvejende institutioner har gymnasieskolerne og hf-kurserne brug for moderne og effektiv ledelse. Rektorerne skal derfor sikres relevant kompetenceudvikling og adgang til hurtig, overskuelig og it-understøttet ledelsesinformation.
• Rekruttering af dygtige lærere. Rekruttering af kompetente og engagerede lærere er forudsætningen for ungdomsuddannelser af høj kvalitet. Søgningen til et job gymnasiet er i vækst – og den udvikling skal fortsætte, så gymnasiet og hf altid vil være garanten for den høje faglighed.
• Bedre økonomiske og styringspolitiske rammevilkår. Uddannelsespolitikken har de senere år været præget af teknik og penge med en tendens til, at økonomi og rammer blev diskuteret uafhængigt af uddannelsespolitiske målsætninger. Foreningen vil sikre, at de styringsmæssige og økonomiske rammevilkår understøtter målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og at 50 procent skal gennemføre en videregående uddannelse.
Hent strategioplægget i sin fulde længde