Studentereksamen (stx)
Stx er en almendannende og studieforberedende uddannelse. Det betyder, at du i løbet af de tre år, du går i gymnasiet, får et bredt kendskab til forskellige emner – for eksempel sprog, naturvidenskab og samfundsforhold – og at du bliver fagligt forberedt til at tage en videregående uddannelse.
Det tager tre år at tage en studentereksamen. Det første halve år et grundforløb, hvor du bliver introduceret til nogle af de centrale fag og arbejdsmetoder i gymnasiet. Du vil derfor møde helt nye fag som Almen Studieforberedelse (AT), Almen Sprogforståelse (AP) og Naturvidenskabeligt Grundforløb (NV). Fælles for de fag er, at de har en tværfaglig og mere metodisk tilgang til undervisning – og det er netop noget af det, der adskiller gymnasiet fra grundskolen.
De sidste fem semestre følger du din studieretning.
Studieretningsgymnasiet
Fagene i gymnasiet er i dag grupperet i studieretninger. Du vælger studieretning, når du søger optagelse i gymnasiet. Hvis du finder ud af, at det ikke var den rigtige studieretning for dig, kan du vælge om, når du har taget grundforløbet.
En studieretning er en pakke af fag, typisk 2-3 fag, som har et fælles tema. Der findes fire grupper af studieretninger - de humanistisk-sproglige studieretninger, de samfundsfaglige, de naturvidenskabelige og de kunstneriske studieretninger. Inden for hver af disse grupper findes der et væld af forskellige studieretninger. Du kan se på gymnasiernes egne hjemmesider, hvilke studieretninger, de udbyder.
Du kan finde dit gymnasium her.
Hvad kan jeg bruge en studentereksamen til?
Som udgangspunkt er en studentereksamen adgangsgivende til alle videregående uddannelser, som ikke har særlige optagelseskrav i form af fx optagelsesprøver. Med en stx kan du komme direkte ind på alle lange og mellemlange videregående uddannelser. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være krav om, at du i gymnasiet skal have haft bestemte fag på bestemte niveauer, for at komme ind på bestemte uddannelser. Det gælder særligt de sproglige og de naturvidenskabelige lange videregående uddannelser.
Hvis du allerede ved, hvad du vil efter gymnasiet, kan det være en god ide at vælge en studieretning, som giver dig direkte adgang. I adgangsbekendtgørelserne for lange videregående uddannelser og for de mellemlange videregående uddannelser kan du se adgangskravene til de forskellige uddannelser.
Det tager tre år at tage en studentereksamen. Det første halve år et grundforløb, hvor du bliver introduceret til nogle af de centrale fag og arbejdsmetoder i gymnasiet. Du vil derfor møde helt nye fag som Almen Studieforberedelse (AT), Almen Sprogforståelse (AP) og Naturvidenskabeligt Grundforløb (NV). Fælles for de fag er, at de har en tværfaglig og mere metodisk tilgang til undervisning – og det er netop noget af det, der adskiller gymnasiet fra grundskolen.
De sidste fem semestre følger du din studieretning.
Studieretningsgymnasiet
Fagene i gymnasiet er i dag grupperet i studieretninger. Du vælger studieretning, når du søger optagelse i gymnasiet. Hvis du finder ud af, at det ikke var den rigtige studieretning for dig, kan du vælge om, når du har taget grundforløbet.
En studieretning er en pakke af fag, typisk 2-3 fag, som har et fælles tema. Der findes fire grupper af studieretninger - de humanistisk-sproglige studieretninger, de samfundsfaglige, de naturvidenskabelige og de kunstneriske studieretninger. Inden for hver af disse grupper findes der et væld af forskellige studieretninger. Du kan se på gymnasiernes egne hjemmesider, hvilke studieretninger, de udbyder.
Du kan finde dit gymnasium her.
Hvad kan jeg bruge en studentereksamen til?
Som udgangspunkt er en studentereksamen adgangsgivende til alle videregående uddannelser, som ikke har særlige optagelseskrav i form af fx optagelsesprøver. Med en stx kan du komme direkte ind på alle lange og mellemlange videregående uddannelser. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være krav om, at du i gymnasiet skal have haft bestemte fag på bestemte niveauer, for at komme ind på bestemte uddannelser. Det gælder særligt de sproglige og de naturvidenskabelige lange videregående uddannelser.
Hvis du allerede ved, hvad du vil efter gymnasiet, kan det være en god ide at vælge en studieretning, som giver dig direkte adgang. I adgangsbekendtgørelserne for lange videregående uddannelser og for de mellemlange videregående uddannelser kan du se adgangskravene til de forskellige uddannelser.